daGrossist i fødevareindustrien

Katergori

Smeg professionel opvaskemaskine

Smeg er mest kendt i Danmark for sine eksklusive og fancy køleskabe og opvaskemaskiner, som man installerer i dyre privat-køkkener, når man vil have det allerbedste. Men Smeg har også en industriafdeling, som producerer produkter af endnu højere kvalitet og med innovation i højsædet.

Resultaterne ses bl.a. i form af opvaskemaskiner, der er langt mere energieffektive, højtydende og alsidige end konkurrerende, professionelle maskiner. Det er årsagen til, at Myhrvold Danmark har valgt at indgå samarbejde med Smeg. Ud af tre mulige produkt-rækker er udvalgt “Topline”, fordi man får allermest kvalitet og ydelse for pengene i netop denne serie.

Årlig driftbesparelse på kr. 5. – 6.000
I forhold til en sammenlignelig standard (Lavastoviglie) maskine, kan man forvente årlige driftbesparelser med Smeg på kr. 5. – 6.000,-. Oven i købet kommer en meget stor tidsbesparelse, fordi en Smeg klarer de fleste opgaver uden indblanding fra personalet. Med sine 7 opvaske-programmer, heraf porcelænsvask med skånsom opvarmning samt glasvask til særligt følsomme glas, som varer fra 1 til 4 minutter, er Smeg en virkelig stor hjælp i ethvert professionelt køkken. Et yderligere plus er, at Smeg er billigere i anskaffelse end mærker, som gerne vil sammenligne sig med Smeg kvaliteten.

Lydløs og driftsikker
Man behøver ikke at skulle finde sig i støj, blot fordi man skal have hjælp i køkkenet. Smeg vasker op med et lydniveau på 50 dB. Det svarer til almindelig, dæmpet samtale. Årsagen ligger i, at de indvendige og udvendige kabinetter i den høje rustfri kvalitet AISI 304 er med dobbeltbeskyttet isolering. For øvrigt gås der ikke på kompromis, så spulearmene er også udført i AISI 304.

Testafprøvning 350.000 gange
En professionel opvasker skal kunne holde til noget. Det kan en Smeg også. Beviset er en officiel afprøvning af åbne/lukke beslagene på 350.000 gange eller nok til, at det holder i hele maskinens levetid.

Vask i helt rent vand
Anti back flow funktionen garanterer, at snavset vand ikke kan løbe tilbage i maskinen. Endnu mere avanceret er det, at inden der tilsættes blødgøringsmiddel, pumpes de nederste 3 liter vand ud sammen med snavset fra opvasken. Dermed undgår man, at snavs fra blødgøringsvandet sætter sig fast på den ellers rene opvask. Denne funktion er helt unik for Smeg.

Fri for bakterier
En opvasker skal varme vandet op til 85 grader, så bakterier slås ihjel. Idet tallerkener og lignende suger en del af denne varme, er det normalt, at overfladetemperaturen kun kortvarigt kommer op på en temperatur, som kan accepteres ifølge American NSF sanitisation standards. Smeg lader aldrig koldt vand komme i nærheden af det opvarmede vand. Det sikres således igennem den patenterede UltracleanPro cyklus, at overfladetemperaturen kommer helt op på 70 grader samt, at den bliver der i mindst 1 minut. Den behandling tager livet af enhver skadelig bakterie, som måtte komme ind i opvaskeren. Den høje temperatur sørger desuden for, at tørreprocessen forkortes.

1700 tallerkener i timen – klassens bedste ydelse
“Topline” serien findes i tre typer. Serie 400, som er til det mindre behov, der måske udelukkende er skinnende ren glasopvask. Dernæst serie 500, som er til det stabile og alsidige behov i en butik, en restaurant eller et større køkken. Endelig er der serie 600, som består af hætte-modeller, hvor et låg sænkes ned over opvasken, der befinder sig i bordhøjde. Med 600 hood-serien går det virkelig stærkt. Helt op til 1700 tallekener kan stå rene efter blot en times opvask. Hood serien kan naturligvis udbygges med diverse typer af sideborde efter behov, og for alle serier gælder, at der findes et stort udvalg i kurve og diverse indsatser.

Valg blandt forskellige kurvestørrelser
Serie 400 har kurvstørrelser i målene 400 x 400 mm, Serie 500 500 x 500 mm og i Serie 600 hood fås enten 500 x 500 eller 500 x 600 mm kurve. De sidste er særligt egnede til tallerkener i pizza størrelse.

Nem i daglig brug
Smeg Topline er særdeles nem i den daglige brug. Der er således indbygget både opvaskesæbe- og afspændingsbehandling. Derfor skal man blot sørge for, at føre to slanger ned i beholdere med flydende sæbe og afspænding, og Smeg klarer resten. Der er ikke noget krav til, hvilket fabrikat, der anvendes.

Indbygget blødgøringsanlæg
Smeg opvaskemaskiner, som har et S med i modelbetegnelsen, har indbygget blødgøringsanlæg. Dermed påfyldes salt for afkalkning direkte i maskinen, og man undgår tilslutning af et osmoseanlæg, som kræver årlig tekniker service eller af separate blødgøringsanlæg, hvor saltet tilsættes. Det indbyggede blødgøringsanlæg er pladsbesparende og leveres til en begrænset merpris. Til gengæld undgås ekstra investeringer til supplerende udstyr og service. Derfor anbefaler vi altid opvaskemaskiner med S betegnelse.

Hvis uheldet er ude
Smeg opvaskemaskinerne har indbygget selv-diagnose. Derfor kan teknikeren aflæse, hvad der teknisk er gået forud, når han kommer på besøg for at reparere de meget pålidelige maskiner.
Brochurer og datablade
Se brochure på Smeg 400 opvaskemaskiner, Klik her  Se datablad model CWG 420SD-1, Klik her
Se brochure på Smeg 500 opvaskemaskiner, Klik her  Se datablad model CW 520SD-1,   Klik her
Se datablad på model CWH 520SD-1 med forhøjet understel, Klik her
Se brochure på Smeg 600 opvaskemaskiner, Klik her  Se datablad model CWC 620DH-1, Klik her
NYHED! Smeg dobbelt kurv – opvasker
Smeg er klar med en seriøs kandidat til konkurrencen blandt få udbydere af professionelle dobbelt-opvaskere. Smeg lokker med et sterilisations-opvaskeprogram med 93 graders varme, total udskiftning af al vand inden ny vask, soft start opvaskeprogram, damp-kondensering samt indbyggede sæbe- og afspændingsbeholdere.

Se datablad på Smeg SWT 262 dobbelt opvaskemaskine, Klik her
Forhandlere af Smeg professionelle maskiner
Levering af professionelt udstyr kan ofte være lukket land for el-installatører, montør-firmaer osv. fordi de kendte mærker er beskyttede af egne salgs- og service organisationer. Myhrvold giver nu et forspring til disse brancher, idet det er muligt at opnå forhandler statur på den professionelle del af Smeg produkterne. Kontakt derfor gerne Myhrvold for en forhandler-aftale.

Produktkategorier