daGrossist i fødevareindustrien

Katergori

Butiksindretning med eksklusive salgsdiske

Butikkens indretning sender vigtige signaler. Indretningen fortæller noget om, hvad man som kunde kan forvente sig, når man handler netop her.

Da discount-bølgen startede, blev paller med varer placeret midt i forretningen. Det skulle give kunderne et indtryk af, at det eneste, som havde betydning i netop denne butik, var lave priser uden nogen for for service.

Et eksempel på det stik modsatte er Torvehallerne i København, hvor oplevelsen af markedsplads, eksklusive varer, god betjening, smagsprøver og hygge retfærdiggør, at man kan forlange højere priser for varerne.

For hver enkelt forretningsdrivende er det vigtigt at gøre sig klart hvilket budskab, man ønsker at udsende, længe inden man begynder at indrette sin butik. Er det prisen, som er vigtig? Eller er det i stedet den gode betjening og kvaliteten i vareudvalget? Er der særlige geografiske eller historiske hensyn, som har betydning for valget? Lad endelig tankerne flyve, for dit valg har stor betydning for, om kunderne ønsker at handle hos dig, eller om de i stedet vælger at købe deres varer et andet sted.

Smagfuld indretning, hvor kølediskene indgår i en absolut velfungerende lokaleindretning

Myhrvold Nordic tilbyder et totalkoncept i samarbejde med KRAMER

For Myhrvold er udgangspunktet salgsdisken, hvorom alting drejer. Hos Myhrvold og KRAMER kan man ikke købe en standard disk. For hver eneste disk har et individuelt præg, udvalgt blandt tusindvis af muligheder.

Som minimum har disken fronter, der passer ind i forretningsmiljøet, men vi kan også tilbyde at lade det individuelle præg gå igen i paneler, baldakiner, møbler og meget mere. I handelen følger altid automatisk et besøg fra en tysk indretningsekspert, som er i direkte forbindelse med KRAMER fabrikken. Og KRAMER har meget stor erfaring med at forvandle ideerne til virkelighed. Myhrvold er bindeleddet og formidleren, som sørger for, at ønskerne svarer til den indretning, den “nye” butik skal have.

Salgsværktøjet i form af vægte og skærende maskiner er det felt, hvor vi er eksperter. Vi kan stille forslag om den helt enkle løsning. Men vi kan også tilbyde luksusudgaven, hvor vægten f.eks. består af enkeltelementer, der indgår som en integreret del af disken. Den indbyggede vægt giver et meget flot og æstetisk udseende samtidig med, at man er helt fri for, at noget spærrer for adgangen til varerne i disken.

Produktkategorier